Jesus
Part of the Tænkepauser series
Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang pa jorden. Om end han nok ikke gik pa vandet. Til gengAeld matte han sluge kamelen og ga fra Herodes til Pilatus blot for at ende pa korset. Men hvorfor skulle en jodisk handvAerker fra UdkantspalAestina overhovedet derop? Var Jesus militant oprorsleder, gudsbenadet storyteller eller slet og ret Guds son? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane pa Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens storste kriminalgade.
Buddha
Part of the Tænkepauser series
Buddha er blevet et globalt varemærke. Den over to tusind år gamle indiske prins med visdomsknold og den ranke ryg i perfekt lotusstilling symboliserer det, vi drømmer om i Vesten: sundhed, skønhed og stilhed. Men ifølge Jørn Borup, reinkarneret religionsforsker ved Aarhus Universitet, ville Buddha nok rotere i kosmiske cirkler i nirvana over den fæle kommercialisering, vi har udsat hans indsigter i livet for. De er nemlig ikke helt så salgbare: Livet er lidelsesfuldt, og vi skal fødes igen og igen i et hamsterhjul, der holder os fanget i en uendelig trædemølle.
Penis
by Jakob Kristian Jakobsen
Part of the Tænkepauser series
Alle mennesker starter uden. Men halvdelen af jordens befolkning udvikler snablen, køllen, sværdet, eller hvad vi nu kalder den. For det er pinligt at tale om dén i midten af manden. Det målbare vedhæng skaber myter om størrelser, selvom tallene er ens overalt i verden. Den nøgne sandhed er, ifølge Jakob Kristian Jakobsen, Aarhus Universitets ekspert i mandens ædlere dele, at normalen rummer både stort og småt, krummerikker og boomeranger. Og står det slapt til med penis, kan pumper, piller og psykologer give fornyet plads til begejstring. For alle kan støde ind i problemer.
Design
Part of the Tænkepauser series
Design er mere end det, der møder øjet. En lænestol og en betalingsapp fortæller ikke kun, hvordan vi skal bruge dem rigtigt. De rummer også holdninger til, hvad der er vigtigt. Uanset om de er bøjet i stål i storindustrien, eller en snedker har slebet kanterne, er ting også altid sager, fortæller Peter Gall Krogh, stoflig arkitekt ved Aarhus Universitet. Før lampen træder i karakter, har designeren nemlig givet den form og afprøvet og forkastet eller forfinet ideer. Sådan har vi gennem tiden opfundet både den mobile telefon og den bæredygtige deleøkonomi. Og den dybe tallerken.
Rock
Part of the Tænkepauser series
Det hviner og hyler og lyder af guitar. Trommerne tromler, og bassen bumler. Stemmen klager over kærlighed og kapitalisme. Og så rokker vi alle med. Eller i hvert fald de utilpassede og de søgende, de oprørske og de sentimentale. De har gjort rocken til et hjem og en vidt forgrenet genre med postpunk og heavy, poprock og indie. I dag klimprer krisen dog kunstnerisk og kommercielt, fremfører Henrik Marstal, udøvende musikforsker ved Rytmisk Musikkonservatorium. Men selv om rocken har mistet lidt af pusten, slår han et taktslag for dens relevans som samtidskunst. Er I klaaaaaar derude?
Alene
Part of the Tænkepauser series
Det er ikke kun singler, der er herre i egen villa, lejlighed eller mikrobolig. Over hele kloden flytter mennesker fra hinanden, og vi bor alene som aldrig før. I Skandinavien er vi verdensmestre i at bo alene, men eneboere er sjældent mutters alene, fortæller Aarhus Universitets selskabelige antropolog Rikke Sand Andersen. Nogle har den eneste ene på en anden matrikel. Andre lever i godt selskab med hunde, planter eller spøgelser. Uanset om vi drømmer om eget badeværelse eller ønsker at trække os fra sociale forpligtelser, kan vi dog aldrig gå solo uden andre.
Konkurrence
by Christian Tolstrup Jensen
Part of the Tænkepauser series
Verdens lykkeligste folk! Fem kilometer på tyve minutter! Vi måler og vejer alt og alle som aldrig før. Med internationale ranglister og sportsur på håndleddet har konkurrencen taget kampen op med det moderne samfund og den enkeltes liv. Når vi arbejder og har fri, dyster vi om at komme hurtigere til tiden. For kappestrid er leg, vi kan lære af, og konkurrenter er rivaler, der kan gøre os bedre. Men det konstante udskilningsløb sætter også folk af holdet, fortæller Christian Tolstrup Jensen, fair idrætshistoriker ved Malmø Universitet. Og det eneste, der er mere træls end at tabe, er slet ikke at være med.
Netværk
Part of the Tænkepauser series
Er du utro, har du sex med hele verden! Den sandhed serveres med et glimt i øjet af Jens Mogens Olesen, biologiprofessor ved Aarhus Universitet. Forklaringen er, at du gennem dit netværk er forbundet med alle andre mennesker, sexpartnere eller ej. Du er f.eks. kun seks håndtryk fra Barack Obama og enhver anden person i hele verden. Se, det giver da et vist vingesus til smalltalken med den vindtørre borddame til familiefesten - hvem ved, om hun kender en, som du gerne vil kende?
Magi
Part of the Tænkepauser series
Bank under bordet, salt over venstre skulder, 7-9-13 og så videre. Vi kender alle til magi og kan hårdt presset nok også indrømme, at vi tror og håber på, at visse handlinger vil forbedre vores chancer for at få et bestemt ønske opfyldt. Det er ikke så underligt, for magi er ikke blot et fjernt anliggende for haitianske voodoopræster, men kan findes overalt i vores egen højteknologiske kultur. Gud ske tak og lov for, at vi har Jesper Sørensen, Aarhus Universitets egen heksedoktor, så vi kan få styr på vores overtro. Han tager kun 49,95 kr. for en times magisk tænkning.
Monstre
Part of the Tænkepauser series
Hvorfor læser vi tonsvis af bøger om uhyggelige væsner, som slet ikke findes i virkeligheden? Mathias Clasen er ph.d. og Aarhus Universitets ekspert i vampyrer, zombier, afhuggede hoveder, flænset kød og sprøjtende blod. Han ved bedre end nogen, hvad der skal til, for at en historie bliver rigtig klam og gruopvækkende. Eller med andre ord: rigtig pirrende og tiltrækkende. Og han ved, hvorfor vi er magnetisk tiltrukket af monstre. Svaret kan nemlig findes i vores DNA og evolutionshistorie.
Folk
Part of the Tænkepauser series
"For folket!" Sådan kunne man engang brøle og stole på, at horder af spændstige unge mænd kom kampberedte springende til. Tiderne skiftede, og i dag klæber der en uhumsk dunst af gas og galninge til ordet, som får os til at sive, skulle nogen brøle det. Men Over Korsgaard, professor i pædagogik ved Aarhus Universitet, viser, at folkets status faktisk er dét, vi strides om i dag, når vi diskuterer identitet, værdier og danskhed: Er fattigrøve, fruentimmere, forbrydere, fjolser og fremmede en del af folket?
Musik
by Steen Kaargaard Nielsen
Part of the Tænkepauser series
De fleste af os er lutter øren, når musikken spiller. I hvert fald så længe den falder i vores smag. Hvis ikke vil vi prøve at vende det døve øre til. Men oftere og oftere uden held. For på grund af den digitale udvikling minder musik mere og mere om vand. Begge dele trænger ind overalt – især i ørene. Ifølge Steen Kaargaard Nielsen, musikforsker ved Aarhus Universitet, er der to sider af sagen: Enten er vores opskruede forbrug af vellyd beviset på musiks livsvigtige betydning for os. Eller også får sød musik 24/7 os til at miste evnen til at høre ordentligt efter.
Rytme
by Birgitte Stougaard Pedersen
Part of the Tænkepauser series
Følg rytmen, siger dem med en tone i livet. Det er sværere end som så. For rytme svæver frit i luften, indtil vi sanser den. Manglende rytmesans betyder dog ikke, at vi skal føle os ude af takt med omverdenen. Ifølge Birgitte Stougaard Pedersen, Aarhus Universitets træfsikre rytmeekspert, er rytme meget mere end gentagelser i musik. Rytmer er overalt, de påvirker vores måde at opfatte livet på og opstår i mødet mellem begivenheder, tid og energi. Derfor former rytme både samfund og kropslige fornemmelser – det ses også på alle os, der ikke kan ramme beatet på dansegulvet.
Romantik
by Katrine Frøkjær Baunvig
Part of the Tænkepauser series
Det er et sjovt ord, romantik. For nogle er det noget med Otto Brandenburg, et par veldresserede køtere, én kødbolle og to lys på et bord. For andre en kunstnerisk periode i 1800-tallet domineret af forlæste tyske filosoffer. To vidt forskellige betydninger. Og så alligevel ikke. Romantik er nemlig ifølge Aarhus Universitets egen romantiker, Katrine Frøkjær Baunvig, altid et spørgsmål om dedikation. Til hinanden, til kunsten, til Sagen. Og ikke mindst til os selv - for i dag er vi alle uforbederlige romantikere. Ligesom den der bonderøv på DR1.
Alder
Part of the Tænkepauser series
1955. Det er det tal, Suresh Rattan kan lAese pa sin fodselsattest. I den alder banker forfaldet pa hos enhver, men han foler sig ikke sa gammel. Faktisk har han det som en tyve ar yngre varhare, og han ved godt hvorfor, men han er jo ogsa aldersforsker ved Aarhus Universitet. Takket vAere evolutionen kan vi ikke forestille os selv Aeldre end 45, og biologisk set burde vi bare opgive anden, nar vi har opdraget et par tro kopier af os selv. Til alle os, der gerne vil leve lidt lAengere, har Suresh opfundet formlen for evigt liv. Lad os habe, den virker.
Litteratur
Part of the Tænkepauser series
Litteraturens epoke er forbi. Vi har forladt Gutenberg-galaksen og er rejst ud i det uendelige digitale univers, hvor andre medier med lynets hast har overhalet bogen ─ og med den litteraturen, som vi kender den. Men litteraturen lever videre, påstår Dan Ringgaard, lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet. Den er ikke forbeholdt hvide sider mellem et nydeligt omslag. Litteratur er den kunst, vi til hver en tid laver med sproget. Og så er den en særlig måde at læse verden på, som er værd at holde fast i, uanset hvilke nye kredsløb vi går ind i.
Data
Part of the Tænkepauser series
Vi er vores data. Skruppelløse it-giganter gør os til viljesvage forbrugere ved hjælp af søgehistorik, hemmelige algoritmer og diskriminerende kunstig intelligens. Alligevel afgiver vi følsomme oplysninger mod at få et lidt lettere liv. Og så ignorerer vi, at vores adfærd ubemærket ændres, og truslen mod demokratiet vokser. Den slappe standardindstilling kan Anja Bechmann, opdateret medieforsker ved Aarhus Universitet, stramme op på ved at minde os om, at vi med vores krop, handlinger og værdier er mere end de spor, vi efterlader os i diverse databaser. I hvert fald lidt endnu.
Døden
by Asser Hedegård Thomsen
Part of the Tænkepauser series
Af jord er du kommet, og inden du bliver det igen, er det bare med at live lidt op. For uden iltet blod sætter hjernen ud. Undergangen indhenter os alle, men på vidt forskellige måder. Ifølge Asser Hedegård Thomsen, spillevende retsmediciner ved Aarhus Universitet, skal døden nemlig have en årsag. Den undersøger han i cellernes fatale forfald og kroppens endegyldige forandring efter et stik, et skud eller blot et suk. Han jagter beviser i hud og hår, så fælden kan klappe om forbrydere, og efterladte kan få vished om de sidste minutter, der gør hele forskellen på at være og ikke at være.
DNA
Part of the Tænkepauser series
DNA er en sladrehank. Det røber forfædres eskapader og afslører forbrydere og fjerne slægtninge. Vi kan ikke løbe fra vores arv. Men DNA angår ikke bare fortidens anliggender. Ifølge Lotte Bjergbæk, medfødt nysgerrig molekylærbiolog ved Aarhus Universitet, er det ældgamle molekyle fremtiden. For det kan have stort potentiale at være lille. I teorien kan vi lagre hele verdens data i et par kilo DNA, og med kun en smule kan vi klone uddøde arter. Uden DNA fra fortidens kæmper får vi dog ikke dinosaurerne tilbage. Således er biologien fortsat herre over eget liv.
Porno
Part of the Tænkepauser series
Lige på og hårdt. Eller blidt. I pornografiens verden er der noget for enhver smag, selvom den ofte bliver beskyldt for at være smagløs. Den undertrykker og frigør, forarger og inspirerer: Vores ublu reaktioner er så forskellige som vores præferencer. Ifølge Sidsel Harder, sociolog ved Gent Universitet, afdækker nøgenheden ikke bare vores kollektive forhold til sex, men også kønnenes stilling. Den fremturer korporligt på kirkehvælvinger, gamle græske vaser, tyndslidte VHS-bånd og det driftige internet. For sex sælger, når kløen bliver sød, og vi giver moralen et smæk bagi.
Tekst
by Mads Rosendahl Thomsen
Part of the Tænkepauser series
Ord skaber mening, ligesom klæder skaber folk. Glemmer vi kommaet i en ansøgning, og rimer vi falsk i en bryllupssang, skriver andre det sig bag øret. Trods internettets billedstorme er der nemlig ingen tegn på, at skriften går i glemmebogen. For ord siger tusindfold, og tekster gør os civiliserede, fortæller ordkløvende litteraturhistoriker Mads Rosendahl Thomsen. Han grifler løs om taleskrivere og romanforfattere, der udfolder ideer og fremmaner verdener i essays og romaner. Nu har vi givet ordet til robotterne. Og hvad de gør med teksten, er en historie, der endnu ikke er skrevet.
Håb
Part of the Tænkepauser series
Håbet er lysegrønt, siger vi. Men ifølge Bertel Nygaard, håbshistoriker ved Aarhus Universitet, er håbet spraglet og kulørt, det er historisk foranderligt, og vi håber alle på noget forskelligt: Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King på et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz-lejre på at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner håber stadig på dommedag. Vores håb røber, hvem vi er og giver vores liv mening og perspektiv. Håb sætter kraft bag vores handlinger og lader os ikke give op ─ selv når håbløsheden hersker.
Humor
Part of the Tænkepauser series
Humor er ingenting i sig selv, men en snylter af vAerste skuffe. - Maske endda lidt af et skuffejern? - Det sagde hun ogsa i gar! ... Nej, spog til side: Humor er meget mere end platheder, der kan aflede enhver samtale. Humor sAetter et perspektiv pa livet, os selv og hinanden, hvis pointe isAer selvhojtidelige magthavere ikke fatter: Vi er alle latterlige. Det mener Stefan Kjerkegaard, serios sprogspiller ved Aarhus Universitet, og han er ikke engang sAerlig sjov. Det er hans onkel til gengAeld. Han er lige til at grine ad.
Myter
Part of the Tænkepauser series
Det er en skrøne, at myter bare er vandrehistorier. Selv om myter er mere fulde af fup end fakta, er de faktisk også sande. Thors buldrende torden og Moses' brølende hav fortæller nemlig fabelagtige forhistorier om alt det væsentlige i menneskers liv: Hvem vi værdsætter, hvad vi frygter, og hvor vi vil hen. Ifølge Karen Bek-Pedersen, folkelig folklorist ved Aarhus Universitet, genopstår gamle myter som flyvske Føniksfugle, når hver ny generation giver dem ny mening. Og historien er ikke færdig med at antage mytiske dimensioner. For dagens helt bliver måske til morgendagens halvgud.
Gud
Part of the Tænkepauser series
Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til en enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans død er stærkt overdrevet? – Gud ske tak og lov, for at vi har Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, til at fortælle os, om der er nogen at takke.
Søvn
Part of the Tænkepauser series
Søvn kunne være evolutionens største fejltrin nogensinde. Hver aften må vi give efter for denne biologiske trang til at lukke øjnene. Over 80 år bliver det til 10.000 sengedage eller en tredjedel af livet, vi kunne bruge til noget mere fornuftigt. Christine Parsons, utrættelig psykolog ved Aarhus Universitet, ligger dog ikke søvnløs over at knalde brikker. Søvnens fordele opvejer langt dens ulemper. Mens vi snorkbobler, genopbygges vores hud og muskler, og hjernen bortskaffer affaldsstoffer og bearbejder erindringer og følelser. Det er da alletiders godnathistorie.
Natur
Part of the Tænkepauser series
Separationen mellem natur og menneske kræver nu, at vi enten begærer permanent skilsmisse, fordi det er blevet for besværligt at leve sammen, eller at vi indstiller os på fredelig sameksistens og satser på biodiversitet. Men det sidste er svært, konstaterer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet. Især når det drejer sig om havens terrorister: dræbersneglen - som dog hverken æder kattekillinger eller spædbørn - og solsorten. Åh, solsort, du som tager al erotik fra de dybrøde kirsebær ved først at fortære dem - for siden at overskide havemøblerne!
Rummet
Part of the Tænkepauser series
Det er så langt ude, at det ikke er til at fatte. Alene i vores galakse, Mælkevejen, drejer en milliard kloder, der minder om Jorden. De baner sig vej om deres stjerner i en sval temperatur, der gør livet muligt. Og liv har vi ledt efter, siden Galilei i 1600-tallet kiggede langt efter Jupiter og spottede dens fire store måner, oplyser Ole Eggers Bjælde, observant astrofysiker ved Aarhus Universitet. Andre planeter har to sole, et hav af gas og regn af svovlsyre. For der er mere mellem himmel og jord, end vi lige kan se. Faktisk er det meste af stoffet i rummet usynligt. I hvert fald nogle lysår endnu.
Sang
Part of the Tænkepauser series
Nogle ved en lærkerede, andre siger ikke mere. Melodierne fra den danske sangskat hænger i ørerne, og nu er det blevet et hit at synge dem. Mest sammen og gerne på tv. Men også i kirken og på arbejdspladsen stemmer vi i. Lea Wierød Borčak, syngende musikforsker ved Aarhus Universitet, sætter tonen for sanghistoriens høje C og dybe nationale bulder. Uden halvkvædede viser fremfører hun, hvordan sang er et kulturelt udtryk og en social aktivitet, der starter med babys første pludreord. For i begyndelsen var sangen, længe før sproget. Til hverdag og fest, opvask og protest.
Mennesket
Part of the Tænkepauser series
Dommedag og romerske krigselefanter, forstenede hajtænder og drypstenshuler – min gud, hvad har det med menneskets oprindelse at gøre? En hel del, hvis vi spørger Ole Høiris, antropolog ved Aarhus Universitet. For af mangel på sikker viden har vi altid brugt både fakta og fantasi til at passe forhistoriens få og spredte brikker ind i vores skiftende idealer om, hvad mennesket er for et væsen. – Engang var Adam det første menneske. Nu er det en eller anden meget gammel afrikansk abe. Menneskets begyndelse er ikke ligetil at finde hoved og hale på – og hvad siger kineserne?
Opmærksomhed
Part of the Tænkepauser series
Vi har konstant brug for vores opmærksomhed. Til at opbygge viden, planlægge og interagere med verden, og alt efter situationen kan vi tiltrække, aflede og vække vores egen eller andres. Nogle af os tror endda, at vi kan dele den og multitaske. Men det er en håbløs opgave – for mænd som kvinder. Ja, ikke engang fuldt koncentrerede forskere kan udskille opmærksomhed fra hjernecentre med fokus på erindring, motivation og læring. Dog kan Emma Louise Louth, målrettet biomediciner ved Aarhus Universitet, åbne vores øjne for, hvorfor vores opmærksomhed er så svær at fange.
Lykke
Part of the Tænkepauser series
Denne mand har fundet lykken. Ikke bare sin egen, men også din og min. Og modsat os andre ved Christian Bjørnskov, lykkeforsker ved Aarhus Universitet, hvad vi taler om, når vi taler om lykken. Der er den korte, som når AGF sikrer sig en sjælden sejr, og den meget vigtigere lange. Den vi mærker med vores eneste ene, og når virkeligheden overstiger vores forventninger - indtil vi hæver overliggeren for vores liv på ny. Den lykke kan endda være gods eller guld, bare vi bruger det med andre mennesker. Men ikke vores børn. De bringer ulykke, indtil de flytter hjemmefra.
Sundhed
Part of the Tænkepauser series
En sund sjæl i et sundt legeme. Det lyder godt, men kræver sin mand – og kvinde. Vi skal have seks om dagen, skodde smøgerne en gang for alle, ikke tage en tår over tørsten og få pulsen op en halv time dagligt. Pyha, den slags velmenende råd er lige til at miste pusten over. Men bare rolig, Lars Thorup Larsen, sejlivet sundhedsprofet ved Aarhus Universitet, har givet vores ideer om sundhed et sundhedstjek. Hans diagnose lyder: Det er ren indbildning at tro, at vi har fuld kontrol over vores eget velbefindende. Sundhed er i dag en helt uopnåelig tilstand.
Nomader
by Hanne Kirstine Adriansen
Part of the Tænkepauser series
At rejse er at leve, siger vi med hus og hjem. Men nomader rejser for at overleve. De bærer vores drømme om grænseløs frihed på strejftog med ørkenens skibe. Med køer, får og geder i flok er det dog ikke et driverliv at gå efter græsset, fortæller Hanne Kirstine Adriansen, bevægelig kulturgeograf ved Aarhus Universitet. For samer, fulani og tuareger må sætte dyrene før familien og det lange ben foran, når der er regnskyl i horisonten, og hver en dråbe falder på et tørt sted. Med et indre kompas og i forfædrenes fodspor farer de frem, men aldrig vild. For hjem er, hvor hjertet er.
Jysk
Part of the Tænkepauser series
Mojn. Jysk er ikke bare jysk, der er både nuerenfywrs, wæsterfræ', kro·njysk og synnejysk. Jysk fra Skagen i nord til Padborg i syd, endda lidt over grænsen også. Og så er der rejti jysk, som selv jyder knap fatter. Ifølge Inger Schoonderbeek Hansen, skabsjyde ved Aarhus Universitet, har jyder talt jysk i tusind år, men af og til render de fra det. Sønderjyden slæe øwwe i dansk og tysk, og hovedstadens jyder skjuler bønderord for at tale byens sprog. Så de· gåt nåk. Det jyske forlag hylder halvøens dialekter, inden de helt forstummer, med Jysk: Tænkepause nummer 100. Mojn.
Karriere
Part of the Tænkepauser series
Karrieremennesker arbejder målrettet for magt, status og penge. En karriere er ifølge Rie Thomsen, karrierebevidst karriereforsker ved Aarhus Universitet, dog ikke lig med en konkurrence for få udvalgte. Vi kan alle tage aktiv stilling til vores levevej og med fordel opfatte den som en rejse gennem livet. Vi skal styre retningen mest muligt selv, men forlige os med, at tilfældigheder, lykketræf og uheld kan påvirke løbebanen. Når vi lærer at gøre karriere, opnår vi bedre målet med hele tilværelsen: at få arbejdsliv og resten af livet til at gå op i en højere enhed.
Sex
Part of the Tænkepauser series
Der findes utallige ord for det, de fleste af os tænker på 24/7. Tre små bogstaver er dog nok og tåler gerne gentagelse. Sex, sex og mere sex, tak. Men hvorfor bliver vi gang på gang lokket væk fra dydens smalle sti? Vores biologi frister os naturligvis for at få forlænget menneskeheden. Men det forklarer ikke alt. Der er jo også kultur, magt og ja, kærlighed. - Måske ved vi ikke helt, hvorfor vi hopper i kanen med den ene frem for den anden? Det er vist på tide, at Ditte Trolle, sexolog ved Aarhus Universitet, løfter dynerne for vores hemmelige længsler.
Tro
Part of the Tænkepauser series
Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og monopolet på at forklare alt mellem himmel og jord er gået fløjten. Men ifølge Peter Lodberg, klippefast teolog ved Aarhus Universitet, er tro ikke bare varm luft. Den er en grundsten i ethvert menneskes liv. Det er nok derfor, at størstedelen af jordens befolkning stadig bevarer troen. Ja, selv de vantro tror nu nok en lille smule. Hvis ikke på Gud, så på husprisernes fortsatte himmelflugt. Men det er måske ren overtro?
Tid
Part of the Tænkepauser series
De fleste af os kan sige, hvad klokken er, men snakker hurtigt sort, hvis vi skal forklare tiden. Tid bestemmes nemlig ikke af viserne på et ur, men af indbyrdes bevægelse, tyngdekraft og lysets hastighed. Det er nok derfor, Kaj og Andrea synger, at tid "er noget mærkeligt noget", og derfor Albert Einstein skulle bruge to relativitetsteorier til at få hold på den. Det er da godt, vi har Ulrik Uggerhøj, fysiker ved Aarhus Universitet, til at hjælpe os ud af vores sorte hul, hvorfra ikke engang lys ellers kan undslippe. – Men hvad er klokken mon i sådant et?
Kaffe
Part of the Tænkepauser series
Tak for kaffe, siger vi om noget, der er vildt, og det er egentlig mærkeligt. Kaffen kværner nemlig overalt i vores liv, og kær mokka har mange navne. Når vi barsler og begraver, drikker vi den sort, irsk eller tyrkisk. Men inden den blev allemandseje, var den forbeholdt de fine og forbudt for bønder, fortæller Kjeld Hermansen, kaffetørstig læge ved Aarhus Universitet. Han brygger historien om de sorte dråbers stimulans af krop og kultur. For kaffebærrets kerner stempler trætheden i bund, skænker bedre helbred og maler minutter af maratontiden. Og det hele starter med en ged i Etiopien.
Politi
Part of the Tænkepauser series
Babu-babu, nu kommer strisserne! Så er der knippelsuppe, gyser mange måske. Men politiarbejde består mere af beroligende samtaler med mennesker i krise og tålmodige tjek af spor end af vilde biljagter og rygende pistoler. Mens vold og røverier er faldet i årtier, marcherer identitetstyveri og hvidvask frem. Det stiller nye krav til ordensmagten, der ikke længere kun skal løbe stærkt, men også tænke hurtigt, anfører årvågen kriminolog Nadja Hestehave fra Politihøgskolen i Norge. Hun efterforsker en af de bedst bevarede offentlige hemmeligheder: At politiet slet ikke forhindrer forbrydelser.
Korruption
Part of the Tænkepauser series
Vi er best i verden! Vi er best i verden!. Sådan lyder en norsk fodboldkommentators jubelråb, men det kunne også være en nøgtern konstatering fra Aarhus Universitets ekspert i smørelse, Mette Frisk Jensen. Danmark topper nemlig listen over de mindst korrupte lande i verden. Returkommissioner og penge under bordet ødelægger heldigvis ikke sammenhængskraften i vores samfund. Men den danske opskrift på succes er ikke bare tillid og demokrati. Hvis resten af verden vil gøre os rangen stridig, går vejen til toppen over enevældige konger, svenskerkrige og en enkelt statsbankerot.
Religion
Part of the Tænkepauser series
Alting har en årsag. På nær religion. Kristendom, islam eller anden form for hokuspokus er blevet os givet i tidernes morgen af guder, ånder eller fjerne forfædre. Den forklaring tror de mest godtroende gudstro på. Men det er nu nok løgn og latin ifølge Jeppe Sinding Jensen, eviggrøn fritænker ved Aarhus Universitet. Religion er måske bare et tilfældigt biprodukt af menneskets million år lange udvikling, hvor vores forestillingsevne er gået amok med absurde ideer om usynlige væsner og magter, der styrer verden og livet. Det lyder også helt utroligt, men alting skal jo have en årsag.
Sorg
Part of the Tænkepauser series
Den tid, den sorg, siger vi. Men den tid kommer altid. For sorg er et grundvilkar for os alle. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os. Sorg foler vi dog ikke kun, nar et menneske dor. Vi mAerker ogsa fortvivlelsen, nar vi lider andre af livets mange tab, fra skilsmisser til alvorlig sygdom. Ifolge Mai-Britt Guldin, sorgforsker ved Aarhus Universitet, skal vi ikke tage sorgerne pa forskud. Hvis vi til gengAeld tor give sorgen en plads i livet, nar den dukker op, kan dens smerte ikke bare forvandle sig til erindringens glAede, men ogsa lAere os at leve.
Frihed
Part of the Tænkepauser series
Hans-Jørgen Schanz er noget så sjældent som kombinationen af en passioneret Jaguar-ejer og idéhistorisk professor ved Aarhus Universitet. Han sender jævnligt beskidte begreber til sprogvask, og nu er turen kommet til frihed. For vi er vilde med frihed: ytringsfrihed, valgfrihed, frihandel, friskoler og ikke mindst fri sex. Selv bilreklamer lover os frihed. Problemet er, at vi bruger ordet så meget, at vi glemmer, hvad frihed egentlig betyder. Det er derfor på høje tid at få skuret det værste tankemudder af, så vi igen kan se begrebet klart.
Hunde
Part of the Tænkepauser series
For nogle giver det pote at holde hund. De kan gøre os gladere og roligere, men vores foretrukne kæledyr kan også kræve sit. Den tålmodige retriever, den hurtige terrier og den hengivne spaniel er nemlig flyttet fra stalden til sofaen, fortæller ivrig adfærdsbiolog Karen Thodberg fra Aarhus Universitet. Hun holder de firbenedes historie i kort snor og opsnuser, hvordan vi mennesker har fremavlet efterkommere af ulven med særegne udtryk og karaktertræk. Hun bjæffer kærligt om det pelsede flokdyrs behov for at føle sig tryg, mæt, udfordret og set. Og spørger om mennesket egentlig er vuffis bedste ven.
Spørgsmål
Part of the Tænkepauser series
Hvor mange spørgsmål stiller vi mon om dagen? Hvorfor spørger vi overhovedet? Er det altid for at blive klogere? Eller er der nogle spørgsmål, som vi ikke forventer noget svar på - og nogle, som måske slet ikke kan besvares? Hvad siger vores spørgsmål om os selv? Hvorfor spørger vi om dit og ikke dat? Definerer vores spørgsmål, hvem vi er? Hvem stillede verdens første spørgsmål? Kan nogen overhovedet svare på alle de spørgsmål? Er det et dumt spørgsmål? Eller faktisk et rigtig godt et af slagsen? Hvad siger Pia Lauritzen, Aarhus Universitets egen Spørge-Jørgen?
Skurke
by Jens Kjeldgaard-Christiansen
Part of the Tænkepauser series
Opskriften på en vaskeægte skurk er simpel. Man blander et styk ond hensigt med morderisk kompetence, lader den umoralske slyngel skabe kaos omkring sig eller endnu bedre: nådesløst slå uskyldige ihjel. Tilsæt en vanvittig skraldlatter, og så kan selv små børn udpege the bad guy. Fiktionens skurke er designet til at vække afsky, og alligevel drager de os mod den mørke side. Her venter Jens Kjeldgaard-Christiansen, udspekuleret antihelt ved Aarhus Universitet, på endelig at møde os. Hans yndlingsskurk er selvfølgelig også Darth Vader.