Univers

Den kan være kold, varm og hellig. Nogle gange opdeler vi tiden i før, efter og mellem, og på kloden er der altid et par stykker, der er ved at bryde ud. Vi taler naturligvis om krig, kun fire bogstaver og en stavelse, men det lille ord har både uhyrlige og ustyrlige konsekvenser. Krigen - et ustyrligt system går bag om fænomenet og afdækker, hvordan krige altid kommer ud af kontrol, selvom alverdens magthavere hævder, at det går lige efter planen. Når de først er begyndt, er de ikke til at få afsluttet ─ antallet af civile ofre og soldater hjemsendt i ligposer er nemlig ikke afgørende. At ingen er i stand til at betale regningerne er det eneste, der kan sætte en bremse for krigens ustyrlige væsen. I analysen af ustyrligheden inddrages store analytikere som Carl von Clausewitz, og tilgangen er bred, for uden mangfoldighed i analysen misforstås og misbruges krigen. Undervejs stiller bogen skarpt på Hundredårskrigen: Den, der begyndte i 1914 med Første Verdenskrig. For ifølge forfatteren fortsatte den krig blot med et pusterum over i toeren og den kolde krig for at munde ud i nutidens utallige og asymmetriske konflikter mellem konventionelle hære, oprørsgrupper, terrorister og frihedskæmpere.

Det er et sjovt ord, ting. Kun fire små bogstaver, og alligevel kan det rumme stort som småt: flyvemaskiner og religiøse feticher, damesko og dreadlocks, bibler og bløde julegaver. Det findes på alverdens sprog og er lige løst, om vi siger det på dansk, engelsk eller kinesisk. Men af en eller anden grund rammer det tit hovedet på sømmet. Måske er det derfor, vi så ofte tyer til det uden at tænke nærmere over det. Det giver Ting. I nære og fjerne verdener nu mulighed for. Ting er nemlig meget mere end et bredt begreb. Det er også et nøgleord i nyere antropologisk forskning med fokus på materialitetens betydning for vores verdensopfattelse og identitet. Klæder skaber folk, siger man, og spørgsmålet er, om der overhovedet er en klar grænse mellem menneske og ting? For uanset om vi bor i Benin eller Brønshøj, taler i smartphone eller bruger jungletromme, skaber vi os selv og vores verden med ting, kulturens hardware. Det er derfor, der er ting overalt, i alle kulturer og samfund: De samler og forbinder, udtrykker og fortryller vores tanker, håb og ideer. - Måske er det på tide at tænke mere over tingene?

Historien er fuld af store mænd: forfattere og feltherrer, sportsudøvere og statsmænd. Op gennem årene er vi blevet indprentet bestemte forestillinger om, hvordan mænd er - og bør være. Manden er fader, forsørger og formynder. Han er driftig og har et stærkt naturligt begær efter succes - og kvinder. Mænd - køn under forvandling tegner et mere komplekst billede af mænd og mandighed. I dag indtager manden meget forskellige roller og positioner i samfundet, og spørgsmålet er, om der nu eksisterer en form for moderne og anderledes maskulinitet? Gennem en række konkrete nedslag gør bogen op med myter og fordomme om mænd og mandighed og demonstrerer det komplekse forhold mellem forestillinger om maskulinitet og konkrete udlevelser af maskulinitet. Ud over at behandle emner som arbejdsliv, faderskab og sundhed sætter bogen fokus på ligestillingsdebatten og mere kontroversielle emner som mandlige voldsudøvere, prostitutionskunder samt krise- og depressionsramte mænd. Desuden rummer bogen en diskussion af forholdet mellem maskulinitet, etnicitet og faderskab - et emne, der ikke er skrevet meget om i Danmark.

Revolutionen går igen. Både som kulturel forestilling og som samfundsforandrende praksis. Fra Athen til Tunis, fra Madrid til Caracas og New York forenes almindelige mennesker i protest. De vil ændre deres verden gennem fælles diskussioner, vilje og handling. Deres engagement kan påvirke deres samfund og stater, men også deres kultur, sprog, selvopfattelse og historiske forankring. Måske også vores. Derfor er det blevet påtrængende nødvendigt at spørge, hvad revolutioner er, hvad de udspringer af, og hvad de gør ved menneskers liv, kultur og samfund. Denne bog giver elementer til svar ved at skildre revolution i et bredt, tværfagligt perspektiv. Den viser revolutioners vidt forskellige udtryk i statslige og samfundsmæssige forandringer, kunst, litteratur og menneskelige handlinger og tidsopfattelser. Den drøfter revolutionens komplekse forhold til reform, evolution, kontrarevolution, vold og den moderne verdenshistorie som helhed. Revolutioners geografiske grænser, deres begyndelser og afslutninger samt deres efterliv i historiske tilbageblik tages op til kritisk overvejelse: Er den franske og den russiske revolution nogensinde afsluttet helt, eller føles deres virkninger endnu? Hvad har moderne revolutioner betydet for den tilsyneladende ikkerevolutionære danske historie? Historiske begivenheder og eksempler fra dagligdagen forbindes her med kultur- og samfundsteoretiske perspektiver. Derved vil bogen ikke blot kaste lys på revolutionen som fænomen, men også lade lyset reflektere tilbage på andre fænomener og sammenhænge, der umiddelbart kan synes at være uberørt af revolution.