Miljøbiblioteket

Et bredt udsnit af Danmarks vildtvoksende orkidéer er blevet overvåget i mere end 35 år i det nationale orkidéovervågningsprogram, der blev iværksat i 1987. Der er tale om et enestående program, idet det er det første af sin art, hvor en hel plantefamilie er blevet overvåget nationalt. Overvågningsprogrammet omfatter både de mere almindelige og de mere sjældne danske orkidéer. Mindst 200 personer har brugt mange arbejdstimer eller frivillig tid på at opsøge de udvalgte bestande af orkidéer over hele landet og foretage de årlige optællinger af blomstrende og i mange tilfælde vegetative planter. Samtidig har de beskrevet tilstanden på voksestederne. Bogen præsenterer overvågningsprogrammet og gør rede for dets resultater, men giver også ordet til en række af programmets trofaste overvågere, som fortæller om deres fascination for de smukke og sarte planter. En fascination, de ikke er ene om. Orkidéer har en bred bevågenhed i befolkningen og har ofte trukket overskrifter i medierne. Hovedparten af de hjemlige orkidéers eksistens i den danske flora er truet, og alle vildtvoksende orkidéer er fredede og må derfor hverken plukkes, beskadiges eller graves op.

Ofte tænker vi natur og byer som to adskilte verdener. Når vi f.eks. forestiller os København, er det formentlig menneskemylderet ned ad Strøget og ikke de grønne bugtninger langs Christianshavns bastioner eller Amager Fælled, vi ser for os. Men det grønne er også en del af bybilledet og naturen ikke bare noget, vi kan vælge at opsøge langt væk i Thy. Den er lige for næsen af os midt mellem storbyens asfalt, beton og mursten og er en lige så uundværlig del af byen som butiksgader, palæer og rådhuspladser. I Byens grønne struktur. Natur og miljø i bylandskabet fortæller forfatterne om den blågrønne strøm af natur, som løber gennem alle byer, store som små. I gårdhaverne griller vi om sommeren med vennerne, rundt om Søerne dyrker københavnerne motion året rundt, og i parkerne kigger vi på sommerfugle, solsorte og rhododendroner med vores børn. - Uden disse blågrønne skud af natur ville kun de færreste af os have lyst til at tilbringe størstedelen af vores liv i byen. Alligevel er vi ikke gode nok til at tænke by og natur sammen. Vi ødelægger levestederne for dyr og planter, og vi prioriterer en ny parkeringsplads over en gammel gårdhave. Måske lider vi under den misforståelse, at naturen kan tage vare på sig selv og ikke kræver ordentlige vækstbetingelser. I så fald er det på tide at få øjnene op for, at by og natur ikke er hinandens modsætninger - og at byen kun er værd at leve i, hvis naturen i den trives.

Skybrud, varmerekorder, stigende havvandstand og kraftige storme. Klimaforandringer er kommet for at blive. Vores klode bliver varmere og vejret mere ekstremt. Forskerne interesserer sig derfor for, hvordan vi kan bruge vores viden om fortiden og nutiden til at skabe en fremtid, som er god at leve i - uanset klimaet. I bogen Klimatilpasning - hvorfor og hvordan? er de globale klimaforandringer inviteret inden for i varmen til en diskussion af, hvad klimatilpasning er, og hvordan og hvorfor vi forsøger at både bremse og tilpasse os forandringerne. Perspektivet er globalt, men fokus lokalt, for i Danmark har vi ambitiøse mål og gode erfaringer med at planlægge, designe og udføre klimatilpasningsprojekter, der skaber nye værdier og gode levevilkår for den enkelte. Nu og i fremtiden.

På markerne kører traktorerne og sprøjter, mens husholdninger leder spildevand ud i åløb bag de lokale renseanlæg. Pesticider og kemikalier risikerer at ende i grundvandet og i vores fjorde, bælter og sunde, hvor også skibstrafikken langsomt glider igennem. Fælles for disse aktiviteter er, at de kan udgøre en sundhedsrisiko både for os mennesker og for plante- og dyrelivet omkring os. Men hvornår er vores gøren og laden så farlig, at den må betragtes som en uacceptabel risiko for os selv og miljøet? Heldigvis har eksperter udviklet analysemodeller, der kan hjælpe med at svare på det spørgsmål. Ved at kigge på forhold som sandsynlighed, giftighed, eksponering og effekt kan miljørisikoanalysen fungere som støtte og værktøj for politikere, myndigheder og virksomheder til at træffe beslutninger om vores aktiviteter i samfundet – og i sidste ende afgøre, om de skal være lovlige eller ej. Risikoanalyse er en integreret del af vores hverdag, og med fremkomsten af sygdommen COVID-19 er håndteringen af risiko blevet synlig og nærværende for hele befolkningen. Miljørisikoanalyse viser med især kemikalier og mikroorganismer som eksempler, hvordan eksperter og myndigheder vurderer risikoen for effekter på såvel økosystemer som folkesundhed.