Asterisk

Alle faggrupper, der arbejder med pædagogik, har interesse i at vide, om det, de gør, virker efter hensigten. Derfor er der talrige eksempler på forskning, der undersøger effekter af pædagogiske indsatser. Men det er ikke helt så ligetil, som det lyder. Der er stort set aldrig et 1:1 forhold mellem pædagogisk intervention og effekt. I Kausalitet og effektfuldhed viser forfatterne, at traditionelle undersøgelser af årsag og virkning ofte undervurderer den kompleksitet, som eksempelvis læreren møder i klasseværelset. Derfor erstatter de begrebet effekt med effektfuldhed og introducerer en anden og mere kompleks forståelse af begrebet kausalitet. Bogen beskriver de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser bag undersøgelser af kausalitet og effektfuldhed i pædagogiske sammenhænge og præsenterer en række konkrete undersøgelsesdesign, som kan inspirere studerende, undervisere og forskere, der interesserer sig for effektfuldhed i deres arbejde.

Sproglig diversitet er et vilkår i en globaliseret verden. Den sproglige mangfoldighed sætter sit præg på alle samfundets institutioner - også skolen. Det skaber nye pædagogiske og didaktiske udfordringer. Blandt andet udfordrer den vores forståelse af, hvad det vil sige at læse og skrive, og hvordan man lærer at læse og skrive. Det er den udfordring, der tages op i denne bog, som er baseret på forskningsprojektet Tegn på sprog. Bogen giver en introduktion til literacy-begrebet og rummer en række empiriske næranalyser af læse- og skrivepraksisser i fem klasserum. Literacy og sproglig diversitet henvender sig til lærere, studerende og forskere med interesse for læsning og skrivning i sprogligt mangfoldige klasserum.

Vores læsevaner er i forandring. Det gælder ikke mindst for børnene og de unge. Læseundersøgelser peger på mindre læselyst og faldende læsekompetencer, og også voksne vælger i stigende grad tv-serier og lydbøger frem for at sætte sig til rette med en bog. Forfatter og læseforsker Kristiane Hauer diskuterer betydningen af læsning i en tid, hvor mange har svært ved at fordybe sig, når de skal læse en længere tekst som for eksempel en roman. Hun undersøger, hvad det overhovedet vil sige at være fordybet, og hvad der særligt kendetegner den fordybede læsning. Desuden tegner hun et nuanceret billede af en gruppe unge læsere, hvoraf nogle nyder at læse, mens andre helt har valgt bøgerne fra. Bogen slutter med en række anbefalinger til, hvordan skolens læse- og litteraturundervisning kan fremme fordybet læsning – også hos fremtidens læsere.

Skole-hjem-samarbejde opfattes ofte som noget, der udspiller sig mellem skolens og hjemmest voksne ikke mindst ved de årlige skole-hjem-samtaler. Bogen Hvem sagde samarbejde? udfordrer denne forståelse ved at udforske relationerne mellem skole og hjem som en del af hverdagslivet og ud fra et barndoms- og familieperspektiv. Undersøgelsen bygger på etnografiske feltarbejder og interviewstudier i klasserum og lærerværelser, i spisekøkkener og børneværelser og på skolevejen. I tre delstudier med fokus på hhv. ind- og udskoling og folkeskolens mellemtrin analyseres tendenser, variationer og paradokser i de processer, hvor skole og hjem mødes - og muligvis samarbejder. Hvem sagde samarbejde? giver indblik i, hvor forskelligt familier oplever og håndterer skolens krav og forventninger. Med sit fokus på hverdagslivets udfordringer synliggør bogen de udfordringer skole-hjem-samarbejdet rummer for både børn, unge og forældre.

Trods mange årtiers indsats for at skabe lighed gennem uddannelse vokser den sociale og økonomiske ulighed i Danmark. Det er stadig den familiemæssige baggrund, der har størst betydning for unges valg af uddannelse, og tiden på skolebænken er afgørende for, hvordan de klarer sig i et samfund som det danske. I Social ulighed set gennem uddannelse belyser forskere fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse blandt andet, hvad familiebaggrund, socioøkonomiske forhold og skolegang betyder for specialklasseeleverne Peter og Jespers videre vej i livet. De undersøger også, om dagtilbud, SU og voksenuddannelse kan være med til at formindske uligheder i skolesystemet og samfundet. På en baggrund af coronapandemi, stigende mistrivsel og digitalisering viser forfatterne, hvorfor det fortsat er vigtigt at bekæmpe social ulighed gennem uddannelse.

Den offentlige sektor ændres dybtgående i disse år, hvor ledelsesidealer fra det private erhvervsliv overføres på statens, regionernes og kommunernes institutioner. Under betegnelsen New Public Management underkastes virksomhederne en løbende omorganisering, der skal sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. De effektivitetsfremmende metoder som f.eks. Lean skal på en gang skabe økonomiske besparelser og større arbejdsglæde og motivation hos den enkelte medarbejder. Trods et stærkt fokus på trivsel er arbejdsmarkedet dog for mange præget af mismod og stress. Motivation og mismod belyser de overlevelsesstrategier, som ansatte på hospitaler og kommunale forvaltninger, folkeskoler og universiteter udvikler i mødet med stadig nye bølger af styringsformer. Samtidig undersøges det, hvordan virksomhederne søger at håndtere pressede medarbejdere gennem forskellige former for stressintervention. Bogen afdækker den stærkt ideologiske diskurs om arbejdsliv, produktivitet og sundhed, der former vores syn på stress. I den moderne ledelsestænkning kan stress kun forstås som individets manglende evne til effektivt at styre sine ressourcer. Bogens forfattere argumenterer for, at stress i stedet bør ses som et socialt symptom på en uhensigtsmæssig organisering af arbejdet.