100 danmarkshistorier
Format
Format
User Rating
User Rating
Release Date
Release Date
Date Added
Date Added
Language
Language
ebook
(0)
Nationalromantik bliver folkeeje
1826
by Lone Kølle Martinsen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Med en beslaglagt flåde, en statsbankerot og et tabt Norge så det kulsort ud for Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Tiden kaldte på åndelig og kulturel oprustning, og i historie, myter og sagn var der trøst at hente. Med B.S. Ingemanns historiske tjubangromaner, der udkom fra 1826 og i folkemunde blev døbt Kongebøgerne, fik en regulær nationalromantisk bevægelse vind i sejlene. Her kæmpede mægtige mænd og kvinder som Valdemar Sejr og dronning Margrete side om side med handlekraftige repræsentanter for folket. Serien fik kolossal betydning for forståelsen af, hvad det ville sige at være dansk. 200 år senere er gravhøje, guldalderbakker og brede bøge stadig vigtige fælles symboler for mange.
Tag med Lone Kølle Martinsen, forskningschef på Frederiksborg, på litterær rundrejse i århundredets mest læste bøger (næst efter Bibelen).
ebook
(0)
Danske amerikanere
1867
by Jørn Brøndal
Part of the 100 danmarkshistorier series
Tunge kufferter med tøj, ejendele og især drømme fyldte på den barske rejse over Atlanterhavet. De danske udvandrere drømte. Og de drømte stort. Udlængslen og en amerikansk drøm skulle føre til et bedre liv. Men mange udvandrere ville også bevare danske skikke og religion, og det ønske udfordrede yankeer, irere, nordmænd, kinesere, tyskere, afroamerikanere, italienere, svenskere, indianere og polakker. De knap 336.000 danske udvandrere var et lille skvulp i en flodbølge af indvandring. Hele 32 millioner europæere i årene 1820-1930. I dag er der danske efterkommere i Minnesota, Utah og især Californien, hvor USA's danske hovedstad, Solvang, har mølle og wienerbrød.
Rejs med over Atlanten med Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, og hør om danskere og danskhed i det forjættede land.
ebook
(0)
Dronningen griber magten
1387
by Mikkel L. Jespersen
Part of the 100 danmarkshistorier series
En sensommerdag i 1387 greb Margrete 1. magten. Ugen forinden var hendes søn, teenagekongen Oluf, pludselig død, og Norden stod uden regent. Men ikke længe. Som datter af Valdemar Atterdag kendte Margrete magtspillets regler, og ved snarrådig snilde blev hun indsat som rigets overhoved. Efterfølgende satte hun sine krigslystne konkurrenter skakmat og forenede Norden. Margrete var nu middelalderens mægtigste majestæt. Andre dronninger som Thyra, Dorothea eller Sophie Amalie har måttet stå i skyggen af deres mænd. Ikke desto mindre er det ikke blot lykkedes dem at opfostre magtbegærlige sønner, men også at præge nationens sindelag.
Følg med, når museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen røber, hvordan landets dronninger fra den ene Margrete til den anden har været med til at forme Danmark.
ebook
(0)
Atomfrygt
1962
by Casper Sylvest
Part of the 100 danmarkshistorier series
I januar 1962 dumpede en tynd, mørkeblå pjece ind ad brevsprækken hos samtlige danskere. Afsenderen var Statsministeriet, og overskriften lød Hvis krigen kommer. 17 år forinden havde USA afsluttet verdenskrigen med to atombomber over Japan. De dræbte tusinder og satte gang i Den Kolde Krig mellem USA og Sovjet, der gjorde ord som prøvesprængninger, civilforsvar og radioaktivt nedfald til allemandseje. Senere råbte miljødemonstranter nej tak til atomkraft, og det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl nedsmeltede i en stråleregn. I dag er der igen stærke kræfter, der promoverer kernekraft som fremtidens blændende brændstof. På sikker afstand flyver Casper Sylvest, historiker ved Syddansk Universitet, over paddehatteskyen for at overskue, hvordan danskerne håndterede deres atomfrygt.
ebook
(0)
Femø
1971
by Anne Brædder
Part of the 100 danmarkshistorier series
I sommeren 1971 tog hundredvis af kvinder færgen til Femø. På den lille ø holdt de verdens første kvindelejr og satte deres kroppe og tanker fri, mens de dansede til Janis Joplin og på fællesmøder og i basisgrupper diskuterede traditionelle kønsroller og patriarkatets undertrykkelse. Bare bryster, korthårsfrisurer og lilla bleer er sidenhen gået over i den kollektive erindring om rødstrømpernes Femølejr og feministiske fællesskab i 1970'erne, mens kvindelejrens senere historie er mere ukendt. De næste par årtier bød både på afmatning inden for hele kvindebevægelsen og opbrud på Femølejren. Især lesbiske kvinder sikrede lejrens overlevelse og har i dag forvandlet øen til et lesbisk fri- og feriested. Tarzan er død, og Jane er på Femø.
Kom med ind bag teltdugen, og lyt til Anne Brædder, postdoc på Roskilde Universitet, berette om 50 års kvindebelejring af en lille ø nord for Lolland.
ebook
(0)
Stormflod
1825
by Bo Poulsen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Havet trængte ind over marker, huse og hele landsbyer, da en voldsom storm ramte det nordvestlige Jylland i 1825. Det ændrede livet i og ved Limfjorden. Nordsøen gennemskar tangen mellem Agger og Harboøre, og saltvand og nye arter truede fjordens sild, ål og helt, mens østers og rødspætter kom til. Fiskerne tog snurrevoddet i brug, og driftige folk byggede moler, moderne diger og høfder. Købstæderne Lemvig, Thisted og Nykøbing Mors blomstrede og gav Limfjordens dronning, Aalborg, kamp til stregen. Nu kunne man sejle mod vest og hente jern, kul og tobak og eksportere stude, korn og flæsk. Udkant var det på ingen måde, og indbyggerne så området som centrum og orienterede sig internationalt mod Norge, Tyskland og Storbritannien.
Opsøg det stormomsuste liv i den internationale udkant med professor i moderne historie Bo Poulsen, Aalborg Universitet.
ebook
(0)
De første sommerhuse
1886
by Line V. Knudsen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I 1886 solgte staten et plantageområde samt nogle klitter med tør marehalm, og snart var fiskerlejet ved Hornbæk forvandlet til en lille kopi af Amalfikysten. Landets første sommerhusområde var en realitet, og konceptet tiltrak danskere som et fluepapir. I Skagen var malerne en slags tidlige Airbnb-gæster, i Nordsjælland nød borgerskabet ro og fred i familiens skød, i Hvidovre fik storbyens godtfolk et lille kvadrat til kål, kartofler og skramlede lysthuse, og snart stod en rand af små weekendhytter ved enhver bynær sandstrand. Men den slags bosættelser sled på miljøet og blev ofte arkitektoniske øjebæer. Fredningslove har forhindret første parket til kysten, men ikke svækket vores længsel efter det andet hjem væk fra hverdagen.
Slap af med etnolog Line Vestergaard Knudsen, lektor på Aalborg Universitet, når hun fortæller sommerhushistorie.
ebook
(0)
Kampen om jorden
1795
by Asbjørn Romvig Thomsen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I slutningen af 1700-tallet rullede landboreformerne ind over den danske bondestand. Reformerne var intet mindre end revolutionerende – men for nogle fik de katastrofale konsekvenser. Det gjaldt for gårdmanden Jeppe Espersen og hans familie, der mistede både hjem og levebrød, da godsejeren fik landsbyens jord opmålt og fordelt på en ny og mere rationel måde. Dermed kom familien til at stå på den forkerte side af den gabende kløft, der åbnede sig mellem taberne og vinderne af kampen om jorden. For mænd og kvinder, der ejede jord, var reformerne en succes uden sidestykke, men fra de jordløses perspektiv så det anderledes ud.
Asbjørn Romvig Thomsen, arkivar ved Rigsarkivet i Viborg, skildrer den største omvæltning i dansk landbrugs historie, set nedefra.
ebook
(0)
Vildt vejr
2011
by Bo Fritzboger
Part of the 100 danmarkshistorier series
Skybrud og orkaner afloser orkentor sommer. Vejret er vildt. Men har det ikke altid vAeret det? Allerede i 1625 skrev prAesten Anders Pedersen Perlestikker om katastrofale snebyger og stormflod. Han var sikker pa, at det elendige vejr i 1600-tallet var menneskeskabt. Gud straffede jo syndere! Ogsa i dag kan vind og vejr fa os til at tabe pusten. AtmosfAeren har vi pavirket i arhundreder, og det gor klimaforandringer til en brandvarm sag. Forskere og FN's klimapanel ser nemlig det menneskeskabte klima som en trussel her og nu. Og vi lever allerede i en ny tid.
ebook
(0)
Nederlagets ekko
1864
by Sine Krogh
Part of the 100 danmarkshistorier series
En årelang strid om Slesvig og Holsten endte i 1864 med en knusende tysk sejr over et underlegent dansk forsvar. Tabet af menneskeliv og landområder satte sig dybe spor, og en ny grænse blev trukket ved Kongeåen. Politikerne i København sloges hidsigt videre om, hvis skyld det var. Nu var det op til ånds- og kulturliv at overvinde undergangsstemningen, så den amputerede småstat kunne genfinde troen på fremtiden. Forfattere, digtere og kunstnere tog livtag med traumet og dyrkede både de halve sejre og indsatsen fra de standhaftige soldater, men hudflettede også krigens meningsløshed. Efter at krudtrøgen over Als for længst var drevet bort, levede erindringen om 1864 videre i bøger, malerier og sange.
Lyt til nederlagets ekko med kunsthistoriker Sine Krogh og lektor i tysk Anna Sandberg, begge fra Københavns Universitet.
ebook
(0)
Kampen om Unionen
1992
by Thorsten Borring Olesen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Folkeafstemningen den 2. juni 1992 sendte chokbølger igennem Europa – 50,7% af vælgerne havde stemt nej til Den Europæiske Union. Bekymringer og jubel blev erstattet af hårde forhandlinger og vanskelige kompromiser. 350 dage senere ændrede danskerne holdning, og Unionen var alligevel reddet. Dog kun med fire forbehold for Danmark – og ikke uden at brok og brosten fløj gennem luften. Det europæiske samarbejde har splittet befolkningen både før og siden. For står EU for fred, frihandel og indflydelse – eller for tab af national suverænitet, selvbestemmelse og identitet? Eller måske for begge dele? Meningerne er delte, og kampen om Unionen er stadig i gang.
Sæt dit kryds ved Thorsten Borring Olesen, professor i historie ved Aarhus Universitet, for en sikker gennemgang af danskernes forhold til Europa.
ebook
(0)
Den Sidste Viking
by Sarah Croix
Part of the 100 danmarkshistorier series
En septemberdag i 1066 var det pludselig slut for den ellers succesfulde norske kong Harald 3. Hårderåde. Den såkaldte sidste viking, hvis CV talte utallige slag, lange rejser til bl.a. Kyiv og tjeneste hos kejseren i Konstantinopel, blev dræbt af en pil på slagmarken ved Stamford Bridge. Han havde forsøgt at gøre sine skandinaviske kongekollegaer kunsten efter og erobre England. Nederlaget satte punktum for det nordiske herredømme derovre, men også for den sagnomspundne vikingetid. Betegnelsen for den historiske periode blev opfundet af en dansk arkæolog i 1870'erne for at styrke fortællingen om nationen og er siden blevet brugt og misbrugt af fodboldfans, nazister og smørproducenter.
Tag på togt med Sarah Croix, arkæolog og lektor ved Aarhus Universitet. Tiden er kommet til at få skilt vikingeskæg fra vikingesnot.
ebook
(0)
Andelsbevægelsens natur
1882
by Esben Bøgh Sørensen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I den vestjyske landsby Hjedding åbnede i 1882 landets første andelsmejeri, da lokale bønder splejsede til maskineri og mejerist for at kærne ensartet smør ud af mælk fra deres 400 køer. Samarbejdsformen, hvor andelshavere leverede til produktionen og fik forholdsmæssig del i fortjenesten, spredte sig til slagterier, brugsforeninger og sågar et teater. Smør- og baconeksporten boomede, og landbrugets selvsikre gårdmandssønner oplevede en velstand, der tillige kom de små husmænd til gode. Men bevægelsen tilskyndede også og uden bondeanger til en benhård effektivisering, der med forurening og til tider tvivlsom dyrevelfærd til følge ikke kan sige sig fri for at have andel i nutidens økologiske kriser. Esben Bøgh Sørensen, landbrugshistoriker på Det Grønne Museum, pløjer sig igennem en bevægelse, der har sat sit præg på dansk erhverv og natur.
ebook
(0)
Blodbad i Stockholm
1520
by Jeppe Büchert Netterstrøm
Part of the 100 danmarkshistorier series
Efter en rask erobringskrig i nabolandet inviterede Christian 2. den svenske elite til en overdådig kroningsfest på det kongelige slot i Gamla stan. Men pludselig smækkede portene i, og en skueproces af en retssag begyndte mod de intetanende gæster. Bag anklageskriftet stod danskekongen og den hævngerrige svenske ærkebisp Trolle, der plæderede for dødsstraf til kætterne. I to døgn flød blodet på Stortorget, og da det var tørret ind, var flere end 80 henrettet. Senere mistede også Kalmarunionen hovedet.
Var Christian Tyran og bispen så onde, som vi husker dem? Eller skyldes deres eftermæle oprørsleder Gustav Vasas effektive propaganda? Tre år senere kunne han lade sig krone som konge af Sverige. Tag på historisk sightseeing i Stockholm med Jeppe Büchert Netterstrøm, lektor på Aarhus Universitet.
ebook
(0)
Den store homoskandale
1906
by Niels Nyegaard
Part of the 100 danmarkshistorier series
I 1906 blev 14 mænd anholdt i en stor homoskandale og siden dømt for at have dyrket sex med andre kønsfæller. Pressen døbte retssagen Den store Sædelighedssag. Mens journalister beskrev mændene som kvindagtige og bundfordærvede, diagnosticerede progressive psykiatere dem som personer med en sygelig medfødt kønsdrift. I årtierne fremover regulerede læger, lovgivning og onanibetjente de homoseksuelles lyst og liv. Gradvist begyndte bøsser og lesbiske dog at kunne kysse offentligt og vifte med regnbueflag til Pride-optog. I dag har de fået ret til kunstig befrugtning, adoption og ægteskab.
Spring ud i historien med Niels Nyegaard, postdoc ved Universitetet i Oslo, når han udfordrer idéen om frisindet, der bare er vokset og vokset siden homoskandalen i 1906.
ebook
(0)
Den glemte inkvisition
1818
by Lars Andersen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Pisken smældede på værtshusholder Otto Nagels ryg i fængslet, hvor han i 1818 sad inde for at stå i spidsen for en tyvebande. I de mørke celler levede de indsatte ikke kun af vand og brød, for den hårde kost bestod også af vold og lang varetægt. Mistænkte havde ikke mange chancer for at bevise deres uskyld. Ville de ikke tilstå, røg de ofte ind på ubestemt tid. Så kunne de lære det. Forhørsdommere, betjente og arrestforvarere lyttede nemlig ikke til folk fra samfundets bund. Grundloven fra 1849 lovede dog bod og bedring i stedet for mishandling af misdæderne, men først i 1919 trådte Danmark med retsreformen ud af enevældens og politistatens skygge. Nu skulle retssikkerhed erstatte magtarrogance.
Lars Andersen, lektor i historie ved Aalborg Universitet, fortæller om 1800-tallets gale og geniale forhørsdommere, der jagtede brutale forbrydere og uskyldige tjenestepiger.
ebook
(0)
Guds huse på landet
963
by Per Kristian Madsen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Strøet ud over bakke og dal, i og uden for landsbyerne, ligger næsten 2.000 danske landsbykirker. De har i århundreder dannet en kølig og kalket ramme om livets store begivenheder. Da Harald Blåtand i 963 havde oplevet et rødglødende mirakel i Jelling og fået sat den store Jellingsten, kom der gang i byggeriet af trækirker. Med tiden blev Guds huse murede kunstværker med tag af bly eller tegl, hvælv, tårn og kimende klokker, der kunne jage det onde bort og lokke sognebørnene til. Vejledt af præstens prædiken kunne de studere farverige kalkmalerier, vinduernes glas, prægtige altertavler og granitudskårne løver på døbefonten. De fleste danskere tager stadig forbi kirken, når tilværelsens overgange skal markeres. Kirkens rolle er langtfra styrtet i perlegrus.
Gå i kirke med middelalderarkæolog Per Kristian Madsen, tidligere direktør for Nationalmuseet.
ebook
(0)
Bajeren kommer
1847
by Allan Leth Frandsen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I århundreder havde danskerne drukket øl, der både var surt og svagt. Da brygger Jacobsen lancerede bajeren i 1847, kunne værtshusene nu udskænke en velsmagende og stærkere øl, der hurtigt blev populær blandt københavnerne og snart også i resten af landet. Øltypen var inspireret af moderne bryggeteknik fra Bayern, hvor kulde, humle, længere lagring og en ny type gær gjorde hele forskellen. Også måden, vi har indtaget den gærede drik på, har forandret sig fra vikingernes bælleborde over middelalderens hverdagsdruk til nutidens hipstere, der nipper til trendy mikrobryg. Tag med Allan Leth Frandsen, ølentusiast og vicedirektør i Den Gamle By, på pubcrawl gennem øllets danmarkshistorie. Skål!
ebook
(0)
Dødeligheden daler
1890
by Signild Vallgårda
Part of the 100 danmarkshistorier series
En novemberdag i 1890 gik Georg Brandes den tunge gang gennem Københavns gader med sin datters lig i favnen for at få det afdøde barn fotograferet, som det dengang var skik og brug i det bedre borgerskab. Den 10-årige Astrid var efter få dages sygdom død af difteri. Brandes var langtfra alene med sin sorg. Samme år døde 16.000 børn, som var ti år eller yngre. Årsagerne var især tuberkulose, difteri, diarre og såkaldt medfødt svaghed og tæring. I løbet af 1900-tallets første halvdel faldt dødeligheden dog drastisk. Infektionssygdommene blev sjældnere, familierne mindre, og hygiejnen højnet.
Kom på historisk stuegang med Signild Vallgårda, professor emerita ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, der diagnosticerer, hvorfor danskernes dødelighed dalede.
ebook
(0)
Færøerne efter freden
1814
by Hans Andrias Sølvará
Part of the 100 danmarkshistorier series
Rigsfællesskabet. Det ynder vi at sige, når Færøerne og Grønland nævnes. Men de fleste danskere har glemt, at Færøerne ved et tilfælde blev ved med at være danske, da vi mistede Norge i 1814. En parentes blev sat ind i Kielerfredens tekst. Det er dog et åbent spørgsmål, hvor fælles Færøerne og Danmark siden har været. På lang afstand har Færøerne udviklet sprog og kultur uden indgriben. Samhørighedsfolk siger, at det netop skyldes forholdet til Danmark. Konflikter har der nu ellers været mange af, spørger man selvstyre- og selvstændighedskræfter. Om læger og om flag. De peger på, at færingerne mistede deres rettigheder i 1814 og igen efter 1849, hvor Grundloven gjorde dem til en del af det danske folk.
Rejs til Tórshavn, og lad Hans Andrias Sølvará, professor i historie ved Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet), være rejsefører i det dansk-færøske forhold.
ebook
(0)
Modstand
1945
by Niels Wium Olesen
Part of the 100 danmarkshistorier series
De fem forbandede år 1940-1945. Stærke ord og en kamp, der under besættelsen i Danmark stod mellem de gode og de onde. Mellem danskerne og tyskerne. Heltene var de modstandsfolk, der især fra august 1943 kæmpede mod tyskerne. Målet med modstanden var naturligvis Danmarks befrielse. Det sagde de i hvert fald. Men kradser man i overfladen, var motiverne og ikke mindst planerne for efterkrigstiden meget forskellige. Nogle ønskede bare at vende tilbage til tilstandene før krigen. Andre ønskede et nyt og mere moralsk Danmark, mens atter andre ønskede dramatiske forandringer. Måske endda en revolution. Det frygtede de etablerede politikere, og derfor blev mange politikere modstandens modstandere.
Niels Wium Olesen, lektor i historie ved Aarhus Universitet, gør modstand mod mytologiseringer af Anden Verdenskrig.
ebook
(0)
Det sidste kongemord
1286
by Thomas Heebøll-Holm
Part of the 100 danmarkshistorier series
En novembernat i 1286 brød marsk Stig og hans medsammensvorne ind i en lade i Finderup og dolkede den sovende konge 56 gange. Sådan lyder fortællingen i hvert fald, men faktisk er både morder, mordvåben og motiv fortsat ukendte. Og det gør kongedrabet i det mørke Midtjylland til en af danmarkshistoriens mest celebre uløste kriminalgåder. Erik Klipping var den fjerde konge på blot 40 år, der blev dræbt på tronen. Hans blå blod var knap nok størknet, før viser og vås løb gennem landet, og lige siden har munke, digtere, historikere og sågar EF-kritikere fortolket mordet. Handlede det om ære og arv? En lidt for dameglad regent? Eller var Erik en magtliderlig tyran, der fortjente sin skæbne? Mysteriet fortsætter.
Tag med på detektivjagt, når historiker Thomas Heebøll-Holm fra SDU efterforsker det sidste kongemord.
ebook
(0)
Danevirke
1182
by Kasper H. Andersen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I anden halvdel af 1100-tallet forstærkede kong Valdemar den Store forsvarsværket Danevirke med Valdemarsmuren. En flere kilometer lang og op til syv meter høj kæmpemur af teglsten, det sidste skrig inden for byggematerialer. Muren var endnu en monumental udbygning af fæstningsværket, der omkring år 500 var anlagt som lange jordvolde til sikring af rigets grænse mod krigerisk indtrængen fra syd. Senere mistede det sin militære værdi, men aldrig sin symbolske kraft – slet ikke i 1864, hvor forhåbningerne til et uigennemtrængeligt værn mod preusserne var tårnhøje.
Danevirke er Nordeuropas største bygningsværk af sin art og anerkendt som verdensarv af UNESCO. Tag til Sydslesvig med Kasper H. Andersen, historiker ved Moesgaard Museum, og mød et af Danmarks helt store fortidsminder.
ebook
(0)
Danmarks første foto
1840
by Mette Kia Krabbe Meyer
Part of the 100 danmarkshistorier series
En sommerdag i 1840 tog Peter Faber Danmarks første foto på Gråbrødretorv i København. Den nye teknik vakte vild begejstring. Sammenlignet med maleriet var den billig og hurtig, og fotografiet var så detaljeret, at folk mente, at det viste virkeligheden selv. Men verden er ikke sort og hvid. Den står heller ikke stille, og fotografen har til alle tider sat sit eget præg på billedet. Ikke desto mindre himlede mange op over, at det objektive gik tabt, da digitale kameraer vandt frem i 1990'erne. I dag er vi skeptiske, når vi fodres med fiktive billeder skabt ved hjælp af kunstig intelligens.
Sig appelsin til Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, der siger mere end 1.000 ord med et snapshot af dansk fotohistorie fra sølvkorn til pixels.
ebook
(0)
Højskoler for folket
1844
by Ove Korsgaard
Part of the 100 danmarkshistorier series
I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var tankegodset fra Grundtvig, som blev højskolernes kerne: Folket skulle uddannes og blive bevidst om dansk sprog, samfund og historie, så det kunne deltage aktivt i det nye nationale demokrati. Værdierne har siden ændret sig parallelt med krige og kriser og under indtryk af karismatiske ildsjæle. Frihed, frivillighed og fællesskab fulgtes af vindmøller, yoga og bongotrommer. Alt sammen til tonerne fra Højskolesangbogen.
Tag på et folkeoplysende højskoleophold med Ove Korsgaard, professor emeritus fra Aarhus Universitet og dansk højskoleverdens grand old man.
ebook
(0)
Uldjydens Triumf
1638
by Kristine Holm-Jensen
Part of the 100 danmarkshistorier series
De mægtige hedearealer var som skabt til fåreopdræt, og nær Herning åbnede det første schæferi i 1638. Fra 1600-tallet udviklede Midtjylland sig til et centrum for produktion af og handel med tekstiler. Lige siden har nål og tråd været en integreret del af midtjysk økonomi, kultur, samfund og selvbevidsthed. I årtierne efter Anden Verdenskrig skete ligefrem "Miraklet på Heden", hvor driftige krejlere med dobbeltradede drømme blev styrtende rige, mens flittige sypiger på akkordløn fik ondt i nakken i det, nogle er gået så vidt som til at kalde Danmarks Bangladesh.
Vi kan takke uldjyderne for en snorlige linje af eksportsucceser, Venstre-borgmestre, en superligaklub og Jyske Bank Boxen. Alt sammen Made in Herning, Ikast og Brande. Kristine Holm-Jensen, museumsdirektør ved Museum Midtjylland, giver os stof til uldne eftertanker.
ebook
(0)
Det første fængsel
1620
by Aarhus University Press
Part of the 100 danmarkshistorier series
Tvangsarbejde og lænker. Og kongens hæder på slagmarken. Christian 4. havde i 1600-tallet brug for mennesker til at vinde sine stort anlagte krige, og kriminelle blev straffet med arbejde. Ikke henrettelse. I 1620 opstod Danmarks første fængsel derfor som et effektivt spildprodukt. Så kunne de lære det. Og vi kan lære om fængslets glemte historie, der også er fortællingen om en af statens grundpiller og om de dramatiske forsøg på flugt. For trods brutal disciplin udviklede fangerne snedige flugtplaner, gravede tunneller og gemte file i køjerne. Men myndighederne slog hårdere og hårdere ned.
Johan Heinsen, lektor i historie ved Aalborg Universitet, har buret sig inde for at fortælle fængselshistorie, hvor tvang, frygt og frihedsdrømme er drivkræfter.
ebook
(0)
Museer for folk
1909
by Thomas Bloch Ravn
Part of the 100 danmarkshistorier series
Endeløse rækker af stenøkser. Montre efter montre. Det var virkeligheden på danske museer omkring år 1900, hvor fokus var på fund, forskning og forhistorie. Men det ville nytænkende museumsfolk lave om på. Nu skulle menneskers liv i centrum, og museer skulle være for nogen. Ikke blot om noget. Derfor så folke- og frilandsmuseer dagens lys, og den fjerne fortid var ikke længere vigtigere end den nære tid. Kampen stod også mellem hovedstaden og provinsen. Mellem Nationalmuseet og de mange nye museer. Men i dag er diskussionen en anden. Danskerne strømmer til de kulturhistoriske museer, og succesen rejser det evigt aktuelle spørgsmål: Hvor skal museerne hen i fremtiden? Så måske kan der anes nye kampe i museumshorisonten.
Tag på guidet rundvisning i museernes historie med Thomas Bloch Ravn, historiker og direktør i Den Gamle By.
ebook
(0)
Amerikanisering
1951
by Nils A. Sørensen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I 1951 blæste en dansk journalist til kamp mod en invasion. Det var hverken Dybbøl eller Dannevirke, der var truet, men modersmålet, som var under angreb fra Amerika. Frygten for, at "ameridansk" skulle sprede sig, varede ved i årtier, og forargelse har været en fast følgesvend, når nye ting og tanker fra Guds eget land er nået hertil. Samtidig har mange set USA som et forbillede eller ligefrem en mulig fremtid. I over 100 år har danskerne været storforbrugere af amerikansk populærkultur, og også samlebånd, supermarkeder og sociale medier har vi hentet over there. Skepsis over for fx overforbrug og våbenlovgivning har dog gjort Atlanterhavet bredere, og i fremtiden vil færre måske synes, at oversøisk import er cool.
Tag med Nils Arne Sørensen, professor i historie ved SDU, på tur mod solnedgangen i det dansk-amerikaniserede landskab.
ebook
(0)
Det vilde sildeboom
1703
by Jakob Ørnbjerg
Part of the 100 danmarkshistorier series
Skomagere, skoledrenge og snarrådige degne stormede mod bådene. Overalt gik rygtet – silden var kommet! Siden middelalderen var silden strømmet til gydepladser i danske farvande og ofte i så tykke stimer, at de kunne skovles direkte fra overfladen. Den fede fisk blev Nordens sølv, for både pave og pøbel slubrede salte sild i sig på årets fastedage. Eksporteventyret forvandlede Limfjordens ukendte flækker til hovedrige købstæder, og i 1703 kvitterede en kvotekonge i Nibe med et nyt kirkeskib – en model af en sildebåd. I 1820'erne endte det vilde sildeboom brat, da havet gennembrød klitterne ved Nordsøen og sendte mindre sildevenligt vand ind i fjorden. I dag er silden henvist til højtidsbordet, hvor vi samles som sild i en tønde. Gennemtrawl sildens danske kulturhistorie med historiker Jakob Ørnbjerg.
Dansk
ebook
(0)
Kongen Og Grevinden
1850
by Claus Møller Jørgensen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I 1850 var der royalt bryllup i Frederiksborg Slotskirke. Men det var en usædvanlig brudefærd, for den foregik bag lukkede døre, og bruden var af borgerlig byrd. Louise Rasmussen og Frederik 7., der besteg tronen to år tidligere, havde kendt hinanden siden kronprinsens unge udsvævende dage, da hun var balletdanser og hans nære ven avisudgiveren Carl Berlings elskerinde. 'gteskabet, der forargede vidt og bredt, ophøjede Louise til lensgrevinde af Danner, og hun og ekskæresten, nu kammerherre, fik betydelig indflydelse på kongen. Triumviratet var et konstant stridspunkt i dansk politik årtiet igennem og førte til flere stormfulde regeringskriser.
Claus Møller Jørgensen, lektor i historie på Aarhus Universitet, skildrer trekantdramaet, der satte følelserne i kog på Christiansborg og gjorde livet svært for den forelskede konge.
ebook
(0)
Kvinderne Får Stemmeret
1915
by Nina Koefoed
Part of the 100 danmarkshistorier series
Grundlovsdag 1915 marcherede tusindvis af kvinder i sirlige rækker mod Amalienborg. Unge som gamle var de mødt op for at markere, at årtiers kamp for kvindelig valgret var slut. Vejen til stemmeurnerne var brolagt med mistro og tvivl om fruentimmernes politiske formåen. Men med den kommunale valgret i 1908 rakte man kvinderne en lillefinger, og under indflydelse af ægteparret Matilde og Fredrik Bajer og andre ihærdige kvindesagsforkæmpere væltede modstanden mod kvindelig valgret som dominobrikker. Grundloven fra 1915 huskes i dag som kvindernes grundlov. Spørgsmålet om medborgerskab og ligestilling er dog stadig lige aktuelt. Især for borgere uden indfødsret og under værgemål, som stadig står uden valgret til Folketinget.
Sæt kryds ved Nina Javette Koefoed, historieprofessor og afdelingsleder på Aarhus Universitet.
ebook
(0)
Beatlemania
1964
by Rasmus Rosenørn
Part of the 100 danmarkshistorier series
Kloden rundt gik unge i ekstase over det, voksne så som fire langhårede og middelmådige musikere. Også i Danmark skreg pigerne sig hæse, da The Beatles den 4. juni 1964 lagde K.B. Hallen ned. Og mere end det. Med jeans, langt hår og arbejderbaggrund gav Beatlemania ungdommen frihed til et taktfast nej tak til autoriteter i 1960'erne og 1970'erne. The Beatles var med hele vejen, da ungdom blev anerkendt som værdifuld i en tid, hvor kvinder vristede sig fri af normer, og pop blev et kvalitetsstempel. I dag er der ikke meget Yesterday over She loves you og alle de andre populære sange. Og når bandet bruges politisk eller kommercielt, kan der næsten gå Beatlemania i nutiden.
Lyt med, når Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på RAGNAROCK, Museet for pop, rock & ungdomskultur, skruer op for historien om pop, pigtråd og især Beatlemania
ebook
(0)
Slaget på Grønttorvet
1918
by Søren Kolstrup
Part of the 100 danmarkshistorier series
En novemberdag i 1918 standsede vrede arbejdere sporvognstrafikken ved Nørreport i København. Da en ung mand med rød fane sprang op på taget af linje 15, trak politiet træstavene, og demonstranterne knyttede næverne. Slaget på Grønttorvet blev en tre dage lang kamp med mange sårede og et propfyldt arresthus. Første Verdenskrig var netop slut, arbejdsløsheden tårnhøj, og overalt var der mangel på brød, brændsel og boliger. Jorden var gødet for revolutionære ideer, og der opstod interne brydninger i arbejderbevægelsen.
Alligevel formåede Socialdemokratiet i 1920 at konsolidere sig som den dominerende kraft i fremtidens arbejderbevægelse, når den ikke lige blev udfordret af interne brydninger, en aktiv venstrefløj, lærerlockout eller store bededag. Drag gennem arbejderhistorien med Søren Kolstrup, tidligere lektor på Syddansk Universitet.
ebook
(0)
Tyskere på flugt
by John V. Jensen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Endelig befriet. Lettelsen var enorm i Danmark i foråret 1945. Men det mentale overskud var ikke stort til at hjælpe de over 200.000 tyske flygtninge, der kom til landet i krigens sidste måneder – på flugt fra Den Røde Hær. Tilfældet ville, at de havnede i Danmark, hvor de måtte leve på danske værters nåde. Her drømte tyskerne igen om livet, men Danmark var netop blevet befriet fra en hadet besættelsesmagt. Derfor var flygtningene ikke populære, og de stødte på modstand fra både danskere og myndigheder. Humanitet var en by tæt på Den Røde Hær, indtil de sidste tyske flygtninge kunne rejse over grænsen i februar 1949. De lagde deres skæbner frem i breve og dagbøger, der fortæller en evigt aktuel historie i en global verden med store strømme af flygtninge.
Tag med John V. Jensen, museumsinspektør ved Vardemuseerne, ind bag pigtråden og mød ulykke, lidelse og små glimt af håb.
Tyskere på flugt findes også på tysk.
ebook
(0)
Fri porno
1969
by Soren Hein Rasmussen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Maske praler vi ikke af at se porno. Men porno er verdens storste kulturomrade. Dens sprog og virkemidler pavirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade. Med frigivelsen af billedpornoen den 1. juli 1969 blev Danmark det forste land i verden, hvor man kunne nyde boger og film med seksuelle aktiviteter, nar man fik lyst. Porno var nu ikke et nyt fAenomen. Faktisk har der eksisteret porno i mange hundrede ar. Men legaliseringen i 1969 og senere internettet sprAengte alle dAemninger, og bolgerne gik hojt. Endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb.
ebook
(0)
Fisk til folket
1912
by Kenn Tarbensen
Part of the 100 danmarkshistorier series
"Det er ikk' så ringe endda". Sådan udbrød Gunnar overrasket til Minna i berømte reklamer i 1990'erne, når hun lavede fiskeretter uden ben. Men danskerne har svært ved at sætte rødtunge, knurhane og andet godt fra havet på bordet. Både før og efter den store fiskeriudstilling i 1912, hvor erhvervet første gang var ude med snøren og ville anerkendes. Større motorer og ny køleteknologi gav større fangster og frisk fisk hver dag – uafhængig af årstiden. Men dengang som nu er problemet det samme. Folk vil ikke spise fisk to gange om ugen. I dag holder flere drømmen om den lyseblå kutter og de sunde fisk i live, selv om fiskeriet også er fanget i et net af politisk kontrol, kvotekonger og klimaændringer.
Sæt danskernes fiskevaner på krogen, og bliv indfanget af Kenn Tarbensen, der er ph.d. i historie og arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet.
ebook
(0)
Fra pest til corona
1349
by Morten Arnika Skydsgaard
Part of the 100 danmarkshistorier series
Folk flygtede i vild panik, men den sorte død løb hurtigere, og hverken salmer eller salver havde nogen effekt. Når man fik blodigt opkast, sorte pletter og buler på størrelse med hønseæg, var man færdig. I årene 1346-1353 døde op mod 30 % af Europas befolkning. Det var langtfra første eller sidste gang, at epidemier slog danskere ihjel i tusindvis. Siden fulgte bl.a. tuberkulose, kopper, den spanske syge og aids. Epidemierne udløste dog ikke kun død og ødelæggelse, men ofte sammenhold, samfundssind og effektiv sygdomsbekæmpelse. Nutidens indsats mod covid-19 med selvisolation, smitteopsporing og vaccine hviler netop på fortidens blodige erfaringer.
Følg med læge og historiker Morten Arnika Skydsgaard fra Steno Museet, Aarhus Universitet, når han fører os levende gennem 700 års sygdomsbefængt danmarkshistorie.
ebook
(0)
Den Danske reformation
1536
by Morten Fink-Jensen
Part of the 100 danmarkshistorier series
I 1517 hamrede Luther ifolge myten 95 teser op pa doren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Ogsa i Danmark. Nu skulle det vAere slut med aflad, bod og pave, og kun troen pa Gud kunne retfAerdiggore mennesket. Mange steder i Europa greb folk til vaben. I Danmark sloges adel med borgere og bonder i 1534-1536 i borgerkrigen Grevens Fejde, der mundede ud i den danske reformation. Ved 500-ars jubilAeet i 2017 var der ogsa kampe. Dog kun pa ord. Var Luther frelser eller forrAeder? Stod han bag det danske velfAerdssamfund, turisme og uformel omgangstone eller jodeforfolgelser, heksebal og kvindeundertrykkelse?
ebook
(0)
Grundtvigs død
1872
by Jes Fabricius Møller
Part of the 100 danmarkshistorier series
Grundtvig står der på 35 vejskilte i Danmark, og "den gamle" citeres hyppigt i sange og taler. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Eller kan den? Der er nemlig mange myter om en af danmarkshistoriens mest berømte skikkelser. Fx om sammenhængen mellem socialdemokratismen og grundtvigianismen. Grundtvig har altid været kontroversiel. Alligevel er hans mytologiske kraft stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2016.
Jes Fabricius Møller, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet og kongelig ordenshistoriograf, fortæller om, hvordan Grundtvig var ung i fortiden og gammel i nutiden.
ebook
(0)
Den dansk-norske skilsmisse
1814
by Ruth Hemstad
Part of the 100 danmarkshistorier series
Året 1814 blev skæbnesvangert for 'ægteskabet' mellem Danmark og Norge. Siden 1380 havde tvillingriget været vævet sammen i politik, sprog og finkultur, men efter 434 års samvær skød en svensk kronprins med krigslist og diplomatiske krumspring en kile ind i alliancen. I Danmark begræd man tabet af Norge, mens man i nord så anderledes mørkt på dansketiden, som man kaldte 400-årsnatten. Med skilsmissen vejrede nordmændene morgenluft, og en revolutionær grundlov pustede liv i håbet om, at solen snart kunne stå op igen over et selvstændigt norsk rige. Det tog mange år, før tilliden var genoprettet, og da danske skandinavister begyndte at prædike nordisk fællesskab, nægtede Norge at tro på, at eksen havde forandret sig. Bruddet var endegyldigt.
Tag til skandinavisk parterapi med den norske historiker Ruth Hemstad fra Nasjonalbiblioteket og Universitetet i Oslo.
ebook
(0)
Tiggeri forbudt
1708
by Peter W. Hansen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Det var næsten ikke til at stride sig frem for usle betlere i byerne, og på landet gik de klynkende fra dør til dør. Noget måtte gøres. Frederik 4. var i fuld gang med at rydde op i riget, og i 1708 kom turen til tiggerne. Løsningen var simpel: Tiggeri forbudt! Men problemerne meldte sig hurtigt. Hvad nu hvis Gud så, at man ikke gav en skærv? Og hvor gik grænsen mellem uværdige fattige, der var dovne og fordrukne og skulle tvinges i arbejde, og værdige fattige, som blot var ramt af sort uheld og fortjente en hjælpende hånd? I dag kan vi stadig møde mennesker, der beder om et par håndører, når vi kommer ud af supermarkedet med fyldte indkøbsposer. Og trods større velfærd jager og straffer vi også nutidens tiggere.
Tag imod en oplysende almisse fra ph.d. Peter Wessel Hansen, der er arkivar ved Københavns Stadsarkiv, når han fortæller om de fattiges prøvelser.
ebook
(0)
Stegt flæsk med persillesovs
2014
by Caroline Nyvang
Part of the 100 danmarkshistorier series
Stegt flæsk med persillesovs gjorde rent bord, da danskerne i 2014 stemte om en nationalret. Afgørelsen blev krydret med en delikat gang mundhuggeri om mormormad, kønsroller, frikadeller i børnehaven og nationale tilhørsforhold. For mad er langt mere end kalorier og vitaminer. Den er sovset ind i traditioner, idealer, fordomme, kultur og teknologisk udvikling. Nutidens idéer om ægte dansk mad er en smagfuld stuvning af både mælkecentrifuge, skåneærmer, konserves, dybfrost, madpyramider og seks-om-dagen-kampagner. Og mon ikke fremtidens anretninger – på vores lille planet – byder på flere grønne certifikater, insekter og bæredygtige superfoods. For du er, hvad du spiser.
Sæt dig til bords med Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek, som serverer en appetitlig lille bog om dansk madkultur og kulinarisk egenart. Velbekomme.
ebook
(0)
Struensee
1772
by Ulrik Langen
Part of the 100 danmarkshistorier series
Landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. Mange etiketter er blevet hæftet på Johann Friedrich Struensee. Både da han levede, og efter at han i 1772 blev henrettet på skafottet. Det var lægen Struensees adgang til den syge kong Christian 7., der var med til at give ham magten og gøre ham til diktator. Men styret varede kun i 16 måneder. Og selv om Struensee på den korte tid nåede at gennemføre mange reformer, er det de politiske intriger og trekantdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion.
Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, følger Struensee og udruller eftertidens syn på en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.
ebook
(0)
Grundloven
1849
by Bertel Nygaard
Part of the 100 danmarkshistorier series
Folkestyrets fAestning, forAeret af Frederik 7. i faderlig forstaelse, fred og fordragelighed. Sadan hylder vi Grundloven, og vi taler om frisind, danskhed og demokrati. Men faktisk fandt Grundloven fra 1849 sin form midt i europAeisk borgerkrig og revolution, hvor de gamle monarkier faldt pa stribe. Folkelig blev Grundloven kun gennem politisk import fra det store udland. Et rent dansk produkt ville ikke have vAeret nAer sa demokratisk. Og selv om demokrat og demokrati hurtigt blev modeord herhjemme, var det nye folkestyre mest for de fa. Var man fruentimmer eller folkehold, fremmed eller fallent, fattig eller forbryder - eller bare et fjols - kunne man stadig godt glemme alt om politisk indflydelse.
ebook
(0)
Gudhjemtid
1894
by Poul Duedahl
Part of the 100 danmarkshistorier series
Hvad er klokken? Danskerne tjekker i gennemsnit uret 18 gange i dognet, og der er da ogsa nok at holde oje med. Skoletider, spisetider og sengetider - og man skulle jo helst heller ikke komme for sent pa arbejde. ForudsAetningen for at indga aftaler er, at vi alle har den samme tidsforstaelse. I Danmark har vi fulgt det samme klokkeslAet siden den 1. januar 1894. Da gjorde man op med ideen om, at hver landsby havde sin egen lokale tid styret af solens gang over himlen, og universaltiden gjorde landet til en del af en verden med tidszoner. Lige siden har de samme timer, minutter og sekunder vAeret den afgorende malestok i en verden besat af tid. For uden tid, ingen danmarkshistorier.
ebook
(0)
Gellerupplanen
1970
by Mikkel Høghøj
Part of the 100 danmarkshistorier series
Danmarks kønneste by. Det blev de nyopførte blokke i Gellerupplanen ved Aarhus i 1970 kåret til. En socialdemokratisk drøm gik i opfyldelse, da Brabrand Boligforening anlagde et af danmarkshistoriens mest ambitiøse boligprojekter, armeret med social omfordeling og lige vilkår for alle. Den modernistiske arkitektur havde en ny tids idealer for familieliv, fritid og forbrug indstøbt i den første beton. Lige fra skraldesug til indkøbscenter – der var tænkt på det hele. Men på forbavsende få år lagde begejstringen sig. Middelklassen fortrak til parcelhusene, og Gellerup og andre montagebyggerier blev nu betragtet som betonslum, grå ørkener og farveløse sovefabrikker.
Tag til åbent hus med Mikkel Høghøj, projektseniorforsker på Nationalmuseet, og hør om visionære velfærdstanker, omdiskuterede ghettolister og nyt liv til en mangfoldig bydel.
ebook
(0)
Da børnesindet blev sygt
1935
by Jennie Sejr Junghans
Part of the 100 danmarkshistorier series
I 1935 åbnede Danmarks første børnepsykiatriske klinik på Rigshospitalet, skønt feltet ellers ikke var lægefagligt anerkendt. Patienterne var børn, som led af sengevæderi, konflikter, kramper eller mors og fars skilsmisse. Lægerne konstaterede rask væk "degeneration" eller "psykopati" og vejledte forældre i håndfast håndtering eller rådede dem til at sende junior på ophold hos slægtninge i Jylland. Ganske få børn fik psykofarmaka før 1990'ernes DAMP og siden ADHD. Til trods for at børn og unges mistrivsel mere end nogensinde er i søgelyset, ved vi fortsat ikke, hvorfor flere får en diagnose. Vi debatterer stadig, om det skyldes reel mistrivsel, øget sensibilitet, en driftig medicinalindustri eller dårlig opdragelse.
Jennie Sejr Junghans, postdoc ved Syddansk Universitet, udreder børnepsykiatriens historie.