Sofokles' tragedie Antigone, som opfortes forste gang i Athen for knap 2500 ar siden, har ikke siden ophort med at inspirere bade ved lAesning og opforelser. Tragedien er bearbejdet af talrige dramatikere og instruktorer og er stadig i sin problemstilling sa aktuel som ved sin forsteopforelse. Og ingen bearbejdelser er bedre end originalen. Problemet som tragedien behandler, er forholdet mellem statens berettigede krav om at loven holdes, og den enkeltes ret til at handle i overensstemmelse med sin samvittigheds bud. Denne konflikt kan ramme os alle, og har i sa fald ofte ingen anden losning end tragedie for alle. Men som al stor kunst i grunden er munter, er ogsa Sofokles' tragedie befriende ved at give, ikke en losning pa, men en tolkning og formulering af grundvilkar i menneskelivet. Den gor det lidt lettere at komme videre. Deri bestar dens rensende virkning, som Aristoteles et arhundrede efter dens fremkomst talte om. Otto Steen Dues oversAettelse er udarbejdet til opforelse, altsa i bevidstheden om at replikkerne skal kunne sta uden nogen form for noter. Dues gengivelse af Sofokles' mestervAerk er mundret Danishsk, og det stov som unAegtelig hviler over forgAengernes oversAettelser, er grundigt pustet vAek. Den vil utvivlsomt vAekke betydelig opmAerksomhed i den litterAere verden og i lighed med hans ovrige vAerker fa mange lAesere.
