Revolutionen går igen. Både som kulturel forestilling og som samfundsforandrende praksis. Fra Athen til Tunis, fra Madrid til Caracas og New York forenes almindelige mennesker i protest. De vil ændre deres verden gennem fælles diskussioner, vilje og handling. Deres engagement kan påvirke deres samfund og stater, men også deres kultur, sprog, selvopfattelse og historiske forankring. Måske også vores.
Derfor er det blevet påtrængende nødvendigt at spørge, hvad revolutioner er, hvad de udspringer af, og hvad de gør ved menneskers liv, kultur og samfund. Denne bog giver elementer til svar ved at skildre revolution i et bredt, tværfagligt perspektiv. Den viser revolutioners vidt forskellige udtryk i statslige og samfundsmæssige forandringer, kunst, litteratur og menneskelige handlinger og tidsopfattelser. Den drøfter revolutionens komplekse forhold til reform, evolution, kontrarevolution, vold og den moderne verdenshistorie som helhed. Revolutioners geografiske grænser, deres begyndelser og afslutninger samt deres efterliv i historiske tilbageblik tages op til kritisk overvejelse: Er den franske og den russiske revolution nogensinde afsluttet helt, eller føles deres virkninger endnu? Hvad har moderne revolutioner betydet for den tilsyneladende ikkerevolutionære danske historie?
Historiske begivenheder og eksempler fra dagligdagen forbindes her med kultur- og samfundsteoretiske perspektiver. Derved vil bogen ikke blot kaste lys på revolutionen som fænomen, men også lade lyset reflektere tilbage på andre fænomener og sammenhænge, der umiddelbart kan synes at være uberørt af revolution.
