Ole Borch (1626-1690) var et fascinerende renæssancemenneske, der med en ufattelig alsidighed var aktiv som både kemiker, filolog, botaniker, digter, hoflæge, højesteretsdommer og universitetsrektor. Hans virksomhed fandt sted ved overgangen til den moderne videnskab – i vadestedet mellem alkymi og kemi, mellem hekseprocesser og oplysningstid. En bog om Ole Borch er derfor ikke blot en biografi, men snarere et prisme på dansk lærdomskultur og videnskabshistorie.
Borchs latinske selvbiografi er her for første gang oversat til dansk, og bogens øvrige kapitler belyser polyhistorens bidrag til en række vidt forskellige fagfelter, der i hans egen forståelse var absolut forbundne i en forestilling om videnskabernes enhed.
