Der findes mange forskellige slags forskere. Biologer, teologer og litterater for blot at nævne et par stykker. De studerer vidt forskellige genstande og problemer. Men til deres undersøgelser bruger de alle en form for metode til at afgrænse og definere den måde, de udfører deres forskning på: enten den kvantitative metode eller den kvalitative. De to metoder medfører to vidt forskellige tilgange til forskernes materiale.
Siden 1980'erne har det typisk været forskere inden for humaniora og de mellemlange uddannelser, der har benyttet sig af den kvalitative metode. Deres emne kræver ofte mere indlevelse, end den kvantitative metode kan tilbyde. I de seneste år har den imidlertid også vundet indpas i de tidligere højborge for kvantitativ forskning som sundheds- og samfundsvidenskab. Men spørgsmålet er, om den kvalitative metode i den proces nu er begyndt at ligne den kvantitative, som den ellers opstod som et alternativ til?
