Vi kan læse i Bibelen, at Gud skabte mennesket i sit billede, men hvor kommer menneskets billede af sig selv og det guddommelige fra? Ved at rette blikket mod religionerne og deres fortællinger bliver det tydeligt, at forestillinger om dyret indtager en afgørende rolle, når mennesket på den ene side prøver at forstå sig selv som andet og mere end et dyr og på den anden side som andet og mindre end guddommelig.
Ud fra begrebet livsvæsen, der dels omfatter dyr, mennesker og guder som levende væsener, dels livets eget væsen, afdækker Lars Albinus, lektor i religionsfilosofi, hvordan dyr og deres livsvilkår har påvirket menneskers kultur, myter og tænkning i mere end 30.000 år. Lige fra det moderne menneskes dagligdag, hvor økofeminister sammenligner husdyrhold med fastlåste kvinderoller, til de fortidsmennesker, der på hulemalerierne i Chauvetgrotten kun afbildede seks mennesker, men over 400 dyr og gav dem et guddommeligt skær.
Bogen undersøger en række forskellige aspekter af forholdet mellem dyret, mennesket og det guddommelige, men det centrale spørgsmål forbliver dog det samme: Hvordan forstår vi dyret i lyset af os selv og os selv i lyset af dyret? Religion, filosofi og litteratur giver os forskellige svar, men rummer alligevel en fælles klangbund: Dyret fremstår på den ene side som fortroligt og kendt og på den anden side som utilgængeligt og fremmedartet; det synes med andre ord at repræsentere en form for immanent transcendens.
